Sensommer er altid lig med lidt Sydfrankrigs-savn. Jeg føler at mine to ugers ferie i Seillains tæt på Nice stadig sidder lidt i kroppen. Og følelsen blev kun forstærket da jeg i sidste uge læste Sylvie Bocqui’s fine, franske kortroman ‘En sæson’ – der iøvrigt er udgivet på det nystartede, frankofile og meget ambitiøse forlag Etcetera.
Roman er kort, men handlingen er tæt. Små mættede stemningsbilleder fra et sydfransk pensionat, hvor vi følger en navnløs oldfrueaasistent og hendes hverdag, længsel, duftoplevelser og sanselige forhold til hverdagens praktiske gøremål. Er man til spænding, et skarpt plot og effektiv historiefortælling, er ‘En sæson’ en kedelig affære. Men har du lyst til at give dig hen til formfuldendt sprog, æstetiske stemningsbilleder, usagt længsel og en jagt på identitet så er ‘En sæson’ en perle. Jeg fik den forærende af to to kloge kvinder, der kender mig endnu bedre end jeg vidste. Jeg vil købe et eksemplar og forære til en anden veninde, der fortjener en sommerlig læseoplevelse i efterårets mørke.